Natten til mandag kl. 1.21 rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i et pizzeria på Sønderskovvej i Lystrup. Da patruljen kom frem, var der flammer og røg omkring indgangspartiet, men brandvæsnet fik slukket branden, inden den nåede at brede sig yderligere.
Østjyllands Politi kan ikke udelukke, at branden kan være påsat, og bygningen er derfor afspærret mandag, mens politiet foretager tekniske undersøgelser på stedet.