BørneUniverset i Lystrup-Elsted dagtilbud søger pædagogmedhjælpere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
BørneUniverset i Lystrup-Elsted dagtilbud søger tre pædagogmedhjælpere på 30-37 t/uge til vuggestuen og 1 pædagogmedhjælper på 20-25 timer i børnehaven med tiltrædelse 16. august - eller hurtigst muligt derefter.

BørneUniverset er en integreret daginstitution der er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Afdelingen er renoveret i september 2021 og har eget produktionskøkken og nyanlagt legeplads med en tilhørende skov. Vi har nogle gode udefaciliteter med mange muligheder for aktiviteter på vores legeplads. Vi er beliggende centralt i Lystrup og benytter os meget af nærmiljøet, som er præget af en skøn natur og et aktivt lokalsamfund. 

Vi søger aktive og livsglade medhjælpere der vil være med til at give børnene i BørneUniverset trygge rammer for deres udvikling og trivsel. Vi søger pædagogmedhjælpere som er glade for bevægelse, for musik og udeliv. I BørneUniverset skal det være fedt at være barn og voksen – og glæde, nærvær, relationer, bevægelse, trivsel og udvikling står øverst på dagsordenen. Du skal være indstillet på en foranderlig hverdag, være fleksibel og engageret. 

Derudover ønsker vi at vores kommende kollegaer:

  • Er nysgerrige på vores pædagogiske praksis, stiller spørgsmål og kan tage imod feedback
  • Tager initiativ og har lyst til at lege, have det sjovt og lære sammen med børnene 
  • Tager del i de praktiske opgaver i afdelingen og følger opgaver til dørs 
  • Er mødestabile, ansvarsbevidste og robuste
  • Er respektfulde og venlige i samarbejdet med kolleger og forældre og er indstillede på en høj grad af teamsamarbejde
  • Har gode relationelle kompetencer og vægter et godt kollegialt fællesskab højt. 

     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 3 stillinger på 30-37 timer og 1 stilling på 20-25 timer.
                             
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere information om jobbet kan du kontakte pædagogisk leder Cathrine Boisen Klemmensen på tlf. nr.: 30 910664 e-mail: cdb@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Fredag den 4. august 2023. Gør det klart i ansøgningen hvilken stilling du ønsker at besætte.

OBS: Stillingen på 25 timer er fast på mandage, tirsdage og fredage - timer tirsdage og/eller onsdage bliver planlagt efter aftale.    
 
Samtaler finder sted i uge 32. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om os
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 210 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. Du kan læse mere om Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Lystrupvej 264, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/borneuniverset-i-lystrup-elsted-dagtilbud-soger-paedagogmedhjaelpere/vb8fpl/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet