Børnehuset Godthåb søger pædagogmedhjælper med 37(34) timer pr. uge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
I Børnehuset Godthåb søger vi en pædagogmedhjælper til vores vuggestuegruppe. Stillingen er på 37(34) timer med start den 1. maj 2024, eller efter aftale. På stuerne er der 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper foruden dig.

Det er vigtigt for os er, at du er en omsorgsfuld, tydelig og imødekommende voksen, der har lyst til at lære nyt og lære fra dig. Som vores nye kollega skal du bidrage til videreudviklingen af anerkendende, nysgerrige og legende fællesskaber blandt børn og voksne i Børnehuset Godthåb. Værdsætter du faglig udvikling, nærvær, omsorg og leg i børnehøjde, så er det måske dig, vi søger.

Vi er et hus, med to børnehavegrupper med 20 børn i hver og to vuggestuegrupper med på 13 børn i hver. Din vigtigste opgave bliver at skabe en tryg og udviklende ramme og hverdag for børn i alderen 0-3 år.

Ud over at være med til at skabe rammerne på stuen, skal du også tage del i den daglige planlægning og udførelse af aktiviteter i hele huset. Vi er et som hus arbejder vi tæt sammen og har ofte temaer på tværs, hvor vi samarbejder ud fra et fælles læreplanstema.

Det er et spændende job at være pædagogmedhjælper, og du vil lære en masse om kollegialt fællesskab med en høj faglighed, hvor alle arbejder med afsæt i Stærkere Læringsfællesskaber, Neuropsykologisk Relationel Pædagogik og dagtilbuddets pædagogiske læreplan. 

Vi har i øjeblikket særligt fokus på legende børnemiljøer, der indbyder til rollelege, bevægelseslege osv. Derfor er det vigtigt at du har bevaret dit indre legebarn og at du tør være fjollet og pjattet sammen med børnene, fordi du ved at du er på arbejde og at børnene har brug for voksne som har det sjovt mens vi alle lærer en masse. 

Din profil:
Som vores kommende kollega, brænder du for at sikre deltagelsesmuligheder og gode læringsmiljøer for alle børn hele dagen. Det er særligt vigtigt for os, at vores kommende kollega rummer følgende kvaliteter eller kan se dem som mulige læringspotentialer:

  • Du er imødekommende, omsorgsfuld og tydelig i mødet med børnene.
  • Du ved at det er den voksne som har ansvaret for det gode børneliv i huset, og du forstår at børn altid vil samarbejde hvis de er i de rette omstændigheder.
  • Du har fokus på den positive relation med børnene og tager ansvar for, at børnefællesskaberne trives.
  • Du er fuld af godt humør, men ved at du har en meget vigtig rolle i børnenes liv.
  • Du ved at i en vuggestue skal der skiftes bleer og tørres næser.
  • Du kan lide at lege og skabe legende fællesskaber og læringsmiljøer i den daglige praksis.
  • Du kan arbejde indenfor åbningstiden som er 6.30 – 17.00.
  • Du er glad for at lege udenfor (vi hjælper med flyverdragter og regntøj så du ikke fryser, men kan have det sjovt uanset vejret).
  • Du ved ikke alt, men er nysgerrig og spørgende om det du ikke ved.
  • Du er punktlig og pligtopfyldende.

Derfor skal du vælge os:
Vi er et mindre hus der prioriterer arbejdsmiljøet og det kollegiale samarbejde højt – har vi det godt med hinanden som voksne, smitter det af på børnegruppen.

  • Vi er en fagligt velfunderet personalegruppe, som er engageret i arbejdet omkring det enkelte barns deltagelse i børnefællesskabet, og vi elsker at lære fra os så du kan få den allerbedste oplevelse i hele din ansættelse.
  • Vi giver dig mulighed for at arbejde med netop din særlige interesse, hvad enten det er udeliv, musik, motorik eller noget helt andet.
  • Du får særlig erfaring med at arbejde ud fra principperne i ”Neuropsykologisk Relationel Pædagogik”.
  • Du får rig mulighed for at styrke din faglighed og udvikle dig på de punkter, der giver mening for dig.
  • Vi arbejder i et dagtilbud, som samarbejder på tværs af afdelinger og dyrker det sociale i dagtilbuddet. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 (34) timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere information om jobbet kan du kontakte pædagogisk leder Jan Linneberg på telefonnummer 4025 6359 i tidsrummet 9-15. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  15. april 2024.
 
Vi forventer at afholde løbende samtaler 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om os
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 210 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. I 2022-2024 har alle medarbejdere i Lystrup-Elsted Dagtilbud deltaget i et uddannelsesforløb i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik. Derfor har vi i hele dagtilbuddet stort fokus på relationens og legens betydning for barnets udvikling. 

Dagtilbuddet prioriterer medarbejderne højt og der bliver årligt arrangeret arrangementer på tværs af afdelingerne. Alle medarbejdere får flyverdragt og regntøj stillet til rådighed. 

Du kan læse mere om Børnehuset Godthåb og Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Elsted Byvej 36, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet