Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:
- blive en del af et team i en stor dagligvarebutik med 100 medarbejdere
- prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer
- påvirke og udvikle et specifikt fagområde
SuperBrugsen Lystrup
Vi er en stor dagligvarer butik i Lystrup, kun 9 km. fra Aarhus. Der bor over 10.000 i Lystrup, og rigtig mange besøger butikken jævnligt.
Din hverdag som Foodchef
Som Foodchef i SuperBrugsen er det først og fremmest din opgave at:
- sørge for, at der altid er en høj standard i hele food afdelingen og sørge for der altid leveres en salgsklar butik
- sikre drift og økonomi i food.
- udvikle afdelingerne og påvirke sortimentet
- daglig ledelse af personale med tilknytning til afdelingerne
Med SuperBrugsens lokale forankring er din kontakt med kunderne vigtig. Som salgsleder bruger du tid på at tale med kunderne for at kende deres behov og skabe en god relation. Du har her gode muligheder for at præge sortimentet i din afdeling og skabe gode resultater.
Erfaring fra dagligvarebranchen
- Du er minimum uddannet som salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling
- Har muligvis kendskab til brugen af driftsopfølgningsværktøjer
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du en god kollega, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og formår at igangsætte de rette initiativer for butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Souschef Alexander Kruse tlf. 86 22 10 81
Uddeler Martin L. Nørgaard tlf. 86 22 10 81
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 15. december 2024
Vi behandler ansøgninger løbende
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d94c1286)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SuperBrugsen, Lystrup Centervej, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154659