Barselsvikariat som pædagog i Krokodillehaven børnehave i naturskønne omgivelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Krokodillehaven søger 1 pædagog 32 timer til barselsvikariat i børnehaven. Vi vil gerne have dig med på holdet fra d. 1. december eller snarest derefter. Du får verdens bedste kolleger og et højt fagligt niveau. 

Vi arbejder med NEST og har stor fokus på vores læringsmiljøer. Vi har altid fokus på hvad der er det bedste for børnene. 

Du har formentlig læst lignende opslag, der bl.a. fremhæver; et hus i fuld udvikling, fokus på den pædagogiske læreplan og kompetenceudvikling, høj trivsel blandt både børn og voksne, gode faciliteter osv. Alt det kan vi heldigvis også skrive under på, men der hvor vi adskiller os, er at vi er en institution som har et stærkt fundament og et område med et børnetal i vækst. Vi har i Krokodillehaven, skønne faciliteter med masser af plads både inde og ude. Vores legeplads har de sidste par år været igennem en fornyelse, hvor vi har fået lavet et stort bålområde og flere nye legeredskaber. Vi har et motorikrum med klatrevæg og gynger. Vi ligger placeret i naturskønne omgivelser, som vi nyder i hverdagen.

I Krokodillehaven

Er vi på nuværende tidspunkt 60 børn i børnehaven, fordelt på 3 stuer og 24 børn i vuggestuen fordelt på 2 stuer. 

Børnehaven har 60 livssultne børn. Du får medansvar for egen børnegruppe, samtidig med, at du har et tæt samarbejde med børnehavens øvrige medarbejdere såvel som vuggestuens.
Som pædagog har du også det primære pædagogiske ansvar for forældresamarbejdet, hvor du lytter og formidler i dagligdagen såvel som til de forældresamtaler, du afholder.

Krokodillehaven er fyldt med frisk mod. Vi er 17 voksne, der gerne vil hinanden. Vi laver aktiviteter i overensstemmelse med de skiftende årstider, med vores traditioner, med børn og voksnes inputs. Vi har en ressourcestærk og interesseret forældregruppe, der bakker op om Krokodillehaven og gerne giver et nap med, når vi kalder på dem.

Vi har

  • Stor fællesskabsfølelse, hvor vi har det sjovt sammen og er ambitiøse på Krokodillehavens vegne
  • Høj grad af faglig sparring og kompetenceudvikling – f.eks. er vi godt i gang med at arbejde med NEST, legemanuskripter, sprog og motorik.
  • Muligheden for at gøre det den enkelte brænder for til en naturlig del af vores praksis
  • Nærværende ledelse, der er en god sparringspartner i det daglige
  • Gode rammer, der understøtter børnenes udvikling og læring og skaber de bedste betingelser for børn og voksne
  • En engageret forældregruppe
  • De dejligste børn

Ønsker til dine personlige og faglige kompetencer

  • Du skal være uddannet pædagog
  • Du nyder at samarbejde og tænker, at løsningen findes i fællesskabet.
  • Du interesserer dig for børnenes individuelle progression og trivsel. Du har lyst til at være legende/lærende samt nysgerrig sammen med børnene.
  • Du har ambitioner for kvaliteten af pædagogikken.
  • Du er god til at sætte dig selv i spil og er åben omkring din pædagogiske praksis.
  • Du er igangsættende og følger initiativerne til dørs.
  • Du er positiv af sind og ser på muligheder og ressourcer.


    Derfor skal du vælge os:
    Du skal vælge os, hvis du vil være en del af en personalegruppe der arbejder for en god og aktiv hverdag, leg og bevægelse, der støtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
    Hvis du ønsker at være en del af en personalegruppe med stor faglighed, åbenhed, fleksibilitet, humor og engagement. En personalegruppe der arbejder målrettet i forhold til kerneopgaven.
    Og sidst, men ikke mindst, skal du vælge os, hvis du ønsker at være en del af et team der viser tillid, giver ansvar og er anerkendende.

Hvis du vil vide mere

  • Vi vil glæde os til at høre fra dig! Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lena Bøgeskov Johnsen på telefon 61 92 35 18, hvis du har spørgsmål eller bare vil høre nærmere. Du er også meget velkommen til at få en tid til en rundvisning.
  • Du kan også besøge vores hjemmeside: https://haarupelevdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/krokodillehaven/

Ansøgning

Når du ansøger, er vi især nysgerrige på følgende:

  • Hvad du særligt brænder for i dit arbejde
  • Din motivation for at arbejde med børnehavebørn

Og skulle du efter at have læst dette opslag tænke, at Elev ligger langt væk – så er vi kun 12 km. fra Aarhus C, og bussen holder meget tæt på Krokodillehaven, ligesom de smukkeste cykelruter fører hertil.

Der er ansøgningsfrist til stillingerne fredag d. 25. oktober. Samtaler foretages løbende

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 32 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Valgfri:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling, med mulighed for forlængelse.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  25. oktober og Samtaler foretages løbende.
 



 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Koldkilde 9, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130392

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet