Ambulancebehandlere/paramedicinere til aftenambulance i Silkeborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ambulancebehandlere/paramedicinere til aftenambulance i Silkeborg

I Præhospitalet står vi blandt andet for driften af 42 ambulancer, ti akutlægebiler og lige om lidt to præhospitale visitationsenheder (PVE). 

Vi søger lige nu to nye kolleger, der har lyst til at være en del af udviklingen af den regionale ambulancetjeneste i område midt, Silkeborg. Da aftenambulancen i Silkeborg skal samdriftes med den nyoprettede PVE i Herning, kommer du fortrinsvis til at arbejde sammen med kollegaer, der er i kombinationsstillinger med tiden fordelt med 50 procent på PVE, 50 procent på ambulancer. 

Der er tale om to faste stillinger som medarbejder på aftenambulancen i Silkeborg med effektiv aftenvagt 11-23. 

Det lægger vi vægt på
I Præhospitalet prioriterer vi høj faglighed, uddannelse og udvikling, og vi har fokus på kompetencevedligehold og udvikling af medarbejderne. Vi søger derfor kolleger, som tager ansvar for opgaverne og for egen faglighed og udvikling.
Vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og rummelighed, og vi har kort vej fra medarbejdere til ledelsen. Vi søger derfor kolleger, der ønsker at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, og som bidrager konstruktivt og løsningsorienteret til en attraktiv og rummelig arbejdsplads.

Din profil
Du er uddannet paramediciner eller ambulancebehandler. Du skal være fagligt velfunderet og opdateret inden for dit felt, og du skal have vist, at du tager ansvar for egen faglige udvikling og uddannelse.

Du kommer til at indgå i en ny driftsorganisation, hvor opgaverne er under fortsat udvikling. Vi forventer, at du vil bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdskultur – på tværs af faggrupper og organisatoriske tilhørsforhold. Vi vil derfor lægge vægt på dine evner til at samarbejde og til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab på akutlægebilerne, ambulancerne og i Præhospitalet som helhed. 

Du skal have kørekort kategori B og C.

Der skal kunne fremvises straffeattest samt børneattest uden anmærkninger.

Din nye arbejdsplads
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er "at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kolleger med mange forskellige fagligheder, og fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.

Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en cheflæge, samt en driftsledelse bestående af syv driftsledere. Driftsledelsen varetager personaleledelsen af ambulancepersonalet samt den daglige drift.

Du kommer til at referere til driftsleder Morten Herlev.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med FOA.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til:

Driftsleder Morten Herlev
Mail : M.Herlev@rm.dk  
Tlf.: 51152151

Du kan finde flere oplysninger om Præhospitalet på www.ph.rm.dk.

Sådan søger du
Du søger nemt stillingen via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her bliver du bedt om at udfylde nogle oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.)samt vedhæfte en motiveret ansøgning og et opdateret CV.

Ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist d. 16. juni 2023. Samtaler afholdes d.19. juni 2023.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ambulancebehandlere-paramedicinere-til-aftenambulance-i-silkeborg/najeeb/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet