Ambitiøs og erfaren AC-fuldmægtig søges til Hospitalsstaben, Økonomi og Planlægning på Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde inden for sundhedsområdet i tæt samarbejde med ledende læger og sygeplejersker? Er du interesseret i professionel planlægning, økonomistyring, og i at understøtte forandringstiltag i hospitalets afdelinger? Trives du med en bred opgaveportefølje, som udfordrer og udvikler dine kompetencer?

Så kan du være det rigtige match til stillingen som AC-fuldmægtig i Afdelingssupport i Økonomi og Planlægningsafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Om stillingen og opgaverne
I Afdelingssupport på AUH søger vi en dygtig AC-fuldmægtig til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt. Afdelingssupport er en del af den samlede hospitalsstab på AUH og består foruden lederen af 17 engagerede akademiske medarbejdere med særlig ekspertise inden for økonomistyring, driftsoptimering og udviklingstiltag.

Sundhedsområdet er præget af en meget stor opmærksomhed både fra politikere og presse, og Afdelingssupport spiller en central rolle på hospitalet ift. implementering og udvikling på de dagsordener, som er aktuelle. Det er vigtigt for os, at hjælpe helt ude på de kliniske afdelinger, hvor politiske mål og budgetter rammer virkeligheden. Derfor løser vi opgaverne i teams og i et tættere samarbejde med de kliniske afdelinger.

Afdelingssupport har to kerneopgaver:

1)   Samarbejde med lederne på hospitalets afdelinger, som bl.a. omfatter:

  • planlægningsopgaver, f.eks. ved ændringer i patientforløb, hvor afdelingsledelsen har brug for bistand til kortlægning af ressourceforbrug m.m.
  • sparring om strategi og udvikling i den enkelte afdeling eks. omlægning til ambulant behandling
  • styringsværktøjer med overblik og analyser over afdelingernes ansatte, kapacitet og aktivitet
  • tværgående opgaver f.eks. ændring af lægevagten, ventelister, MidtTransport, COVID
  • løbende økonomiopfølgning

2)   Understøtte ledelsesdialogen mellem afdelingsledelser, hospitalsledelse og regionsforvaltning, herunder

  • projektledelse af større forløb.
  • udarbejdelse af beslutningsoplæg, redegørelser og analyser.
  • sekretariatsfunktioner ift. diverse møder og fora.

Du kommer til at spille en central rolle i forhold til at understøtte afdelingerne i deres arbejde og udvikling. Opgaverne løses i tæt tværfagligt samarbejde med de andre kollegaer Afdelingssupport og Hospitalsstaben, bl.a. i Planlægningsenheden, HR–Løn og Personale samt Ledelse og Kommunikationsenheden.

Herudover bliver du involveret i sager af tværgående eller politisk karakter, hvor opgaveløsningen fordrer kontakt med kolleger i regionens centrale forvaltning i Viborg og/eller på de andre hospitaler i Region Midtjylland.

Din profil
Vi forestiller os, at du

  • har en relevant kandidatuddannelse
  • selvstændigt kan varetage ansvaret for både drifts- og udviklingsopgaver som nævnt ovenfor
  • gerne har erfaring med forandringstiltag og transformationsprocesser fra et hospital
  • har organisatorisk forståelse og gode samarbejdsevner
  • har et godt overblik og er i stand til at prioritere det væsentligste
  • er ansvarsbevidst og vedholdende i forhold til at få opgaver løst og "fulgt til dørs"
  • er proaktiv og innovativt tænkende.

Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig, og hvor dine kompetencer vil blive efterspurgt hver dag på flere niveauer i organisationen. Afdelingssupport er en enhed med et højt fagligt niveau, hvor vi har fokus på samarbejde, sparring med kollegaer og løbende udvikling af afdelingen. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter forskelligheder og et socialt engagement i enheden.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 13. juni 2023.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 16. juni 2023 og evt. 2. samtalerunde den 20. juni 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Vestergaard, leder af Afdelingssupport på 6168 9403, specialkonsulent Grethe Thor Brüld på 5185 0117 eller specialkonsulent Birgitte Nordentoft på 3071 5462.

Ansøgning, inkl. relevante bilag, sendes elektronisk via nedenstående link. 

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ambitios-og-erfaren-ac-fuldmaegtig-soges-til-hospitalsstaben-okonomi-og-planlaegni/bqnq81/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838901

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet