BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at prøve kræfter med jobbet som hjemmesygeplejerske, så kan vi lige nu tilbyde et barselsvikariat i Lystrup hjemmepleje.
Hvorfor søge til hjemmeplejen?
Borgerne bliver hurtigere udskrevet fra hospitalet, hvorfor opgaverne i hjemmeplejen kan være af ret kompleks karakter. Forløbene kan være langvarige, og du følger udviklingen af sygdomsbilledet meget tæt. Nogle af opgaverne skal overdrages til assistenterne når de er stabile.
Med din faglighed og dine kompetencer skal du bidrage til at skabe muligheden for, at borgeren kan få det liv, som han/hun ønsker sig. Du skal have lyst og evner til at udføre sygeplejeopgaver af bedst mulig kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering og kontinuitet, der skaber mening, glæde og selvstændighed.
Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver i samarbejde med ressourcekoordinator for sygeplejersker. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, med frihed under ansvar – og med mulighed for daglig tæt sparring fra de andre sygeplejersker.
Der afholdes tværfaglige og monofaglige møder, hvor vidensdeling og sparring om borgere samt egen kompetenceudvikling favnes. Tværfaglige møder foregår i teamet og de monofaglige møder er dels med de nære kolleger i vores samarbejdsnetværk samt på tværs i distriktet.
Vi følger gældende sundhedslov og favner en spændende bred målgruppe.
Hjemmeplejen i Lystrup håndterer mange forskellige opgaver primært hos borgere med aldersrelaterede udfordringer, men vi kommer også hos yngre borgere. Derfor vil der være en stor variation i din dag. Kendetegnende er, at opgaverne er af stigende kompleks karakter f.eks. efter udskrivelse fra hospital. Udover almindelige somatiske lidelser, såsom diabetes, hjertekarsygdomme, KOL etc., har vi bl.a. borgere med behov for sårpleje af komplekse sår, sondeernæring, drænpleje, stomi, m.m. Desuden har vi borgere med psykiatriske problemstillinger, herunder hjerneskaderamte, borgere med demens eller misbrug samt borgere med Parkinson og Sklerose.
En del af indsatsen er også at sikre oplæring af borgere og familie/netværk i at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler samt at varetage relevante sygeplejefaglige indsatser, så de kan være selvhjulpne fremfor at modtage hjemmepleje. De varierende ad hoc-opgaver kalder på stort ansvar, hvilket gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Herudover vil du have tæt dialog med pårørende samt indgå i samarbejde med praktiserende læger/hospital m.m.
Vi har stor fokus på lindrende pleje og palliativ tilgang, idet mange borgere ønsker at deres sidste tid foregår hjemme. Det kan f.eks. dreje sig om særlige hjælpemidler, give væske og IV medicin samt yde omsorg på den sidste rejse i et terminalt forløb.
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du er nærværende, loyal og mødestabil – og har meget gerne en masse humor.
- Du værdsætter at det er gennem fællesskaber, at vi lykkes i opgaven
- Du kan rumme kompleksitet og forandringer i hverdagens opgaver også på organisatorisk plan
- Du sætter en ære i, sammen med hjemmeplejeteamet, at skabe de bedste tværfaglige forløb der understøtter borgers mål
- Du understøtter at rehabilitering er en kontinuerlig indsats i de daglige opgaver
- Du er en faglig generøs kollega i teamet og på tværs af netværkets øvrige tværfaglige kolleger
- Du kan se muligheder og er løsningsorienteret
- Du løser opgaverne med udgangspunkt i vores strategi - de 5 ledetråde
- Du kan have mange bolde i luften og formår at lande dem de rigtige steder
- Du har gode kommunikative evner, en anerkendende tilgang og bidrager med nærvær
- Du er god i samarbejdet med andre, men evner også at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med sans for detaljen
- Du har flair for at arbejde med og anvende IT som dokumentationsredskab.
- Du har kørekort
I MSO arbejder vi bl.a. med styrket rehabilitering, styrket borgerkontakt og så har vi i 2023 i særligt fokus på at arbejde med en sansestimulerende indsats overfor borgerne.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der hele tiden arbejdes på at forbedre praksis.
Vi har høj grad af indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere, pårørende og kolleger.
Vi arbejder med faglighed gennem kontinuerlig kompetenceudvikling.
Vi har mulighed for relevante kurser, brush-up-dage samt e-læringskurser.
Vi er et velfungerende stabilt team, med god trivsel og humor - det vil vi gerne blive ved med at være.
Du kan forvente introduktion til stillingen og der vil være følgeskab med relevante kollegaer.
Sammen med sosu-personalet, terapeuter og sygeplejersker i teamet, kommer du til at arbejde rehabiliterede omkring borgers helhedssituation. Det er derfor vigtigt, at du har et godt klinisk blik. Vi har dygtige og erfarne medarbejdere - både faglærte og ufaglærte. I teamet ønsker vi gennem en løbende kompetenceudvikling at have høj faglighed, sund trivsel og godt arbejdsmiljø med en god opgaveglidning, hvor alle tager ”en for holdet”.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Stillingen vil primært være i dagvagter og med weekendvagt hver 5. weekend.
Måske det er dig vi leder efter?
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Rubak, vicehjemmeplejeleder i hjemmeplejen i Lystrup på 41872183 / meslr@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10.09.23
Jobsamtaler afholdes d. 13.09.23
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Lystrup Centervej 78, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sygeplejerske-distrikt-nord-aarhus-kommune/sg85um/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893649