BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Ledelsessekretariatet i Sundhed og Omsorg har til opgave at betjene rådmand, direktør og den øvrige øverste ledelse på et velfærdsområde i rivende udvikling og med stor politisk interesse.
Sekretariatet er altid på forkant med serviceringen af den politiske og administrative ledelse og er klar med skarp strategisk rådgivning. Du står helt centralt i Sundhed og Omsorg, og skal derfor håndtere mange dagsordener og kontakter samtidigt.
Ledelsessekretariatet har ansvaret for en række mødefora blandt andet Sundheds- og Omsorgsudvalget, Ældrerådet, Rådmandsmøder og Chefteammøder, og understøtte den politiske og administrative ledelses forberedelse til en række yderligere fora, samt opfølgning på disse. Derudover arbejder Ledelsessekretariatet med indstillinger, besvarelser, notater, analyser, taler, borgerhenvendelser mv.
Vi søger en konsulent, med erhvervserfaring med betjening af topledelse i kommunal/offentlig organisation, der kan indgå i det alsidige og til tider hektiske miljø der er helt tæt på den politiske og administrative ledelse.
Som konsulent i Ledelsessekretariatet vil du i samarbejde med kollegaerne arbejde med:
- At politiske ideer udfordres, udfoldes og implementeres
- At politik og bureaukrati spiller sammen, og gør hinanden bedre
- At se hvilke sager der med fordel kan bringes op politisk – lokalt og nationalt
- At bidrage til udvikling, ideer og interessevaretagelse
- At udarbejde dagsordener, notater og analyser
- Øvrigt sekretariatsarbejde
Opgaverne kan skifte rundt i Ledelsessekretariatet, og vil afhænge af din profil. Som udgangspunkt vil du have ansvaret for betjening af Ældreråd, digitalisering og jounalisering, besøg fra ind og udland, henvendelser samt være praktikantvejleder.
Kandidatens profil:
Du har en lang videregående uddannelse inden for politik og forvaltning, sandsynligvis statskundskab, og frem for alt bekendt de administrative sagsgange og politiske dagsordener. Du har mindst et par års erhvervserfaring med lignede arbejde.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erhvervserfaring med betjening af topledelse i en politisk styret offentlig organisation, og næse for den politiske dagsorden
- Har et godt overblik og evne følge op på mange dagsordener
- Er udstyret med gode relationelle kompetencer - både i forhold til kollegaer og samarbejdspartnere
- Er en dygtig kommunikatør, der kan begå sig på flere niveauer i en politisk styret organisation.
- Du har gode analytiske evner og kan arbejde systematisk med sans for detaljer og kan bevare det store overblik – også på vegne af ledelsen
- Du er iderig
- Du er tillidsvækkende og tør give noget af dig selv
Derfor skal du vælge os:
Du får mulighed for at arbejde midt i en politisk styret organisation med stor politisk bevågenhed, og sammen med 6000 kollegaer arbejder du for at fremme sundhed, trivsel og pleje. Det er meningsfyldt og giver et smittende engagement der præger afdelingen.
Om afdelingen:
Du får din daglige gang på rådhuset, hvor der er et arbejdsmiljø, hvor trivsel, åbenhed og social kapital er grundfundamentet, og hvor vi udfordrer "plejer". Den relationelle koordinering med andre afdelinger og kontorer er helt central for at lykkes med betjeningen. Du kommer til at arbejde i en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone.
Hverdagen er præget af stor omskiftelighed og fleksibilitet efter de politiske behov.
Ledelsessekretariatet består udover sekretariatslederen af 4 medarbejdere. Du refererer til sekretariatslederen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2023 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling på 21 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af ledelsessekretariatet Klaus Bach Trads på klbj@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er torsdag den 27. juli 2023.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler torsdag den 3. august 2023.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuset, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/konsulent-til-ledelsessekretariatet-i-sundhed-og-omsorg/4erl7b/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875185